Grundejerforeningen består af 74 Unic 119 huse, der er bygget i to etaper i henholdsvis 1968 og 1971.
Husene er som standard 119 m2, hvoraf de 12 m2 udgør et udhus/skur.
Derudover hører der en ca. 40 m2 carport til og en have på ca. 300 m. Husene er i ét plan.
Grundejerforeningen er tilknyttet Albertslund kommune - men vi hører til postnummeret 2600 i Glostrup.
Vi ligger centralt - tæt på både dagligvareindkøb, skoler og institutioner, offentlig transport, Ring 3 og motorvejen.
Vi bor desuden tæt på Glostrup Stadion med bl.a. fodboldbaner og tennisklub og området "Egeparken",
der huser den spændende "Klatreskoven" og en bueskydningsklub.